En rigtig skater blæser på reglerne og finder sin egen vej gennem tilværelsen. Sådan er det også i Skate, det kommende, banebrydende skateboard-spil fra Electronic Arts Black Box, hvor man som spiller selv bestemmer, hvordan, hvornår og hvor, man vil opbygge sin karriere og sit ry som en af de hårdeste på de fire små hjul. Den innovative Flickit -styring betyder, at man helt frit bruger de analoge joysticks til selv at udvikle og sammensætte de vildeste tricks uden at være bundet af den sædvanlige gang 'trykken på taster'. Der vil med andre ord ikke være to trick, der er ens, når man ruller og grinder gennem gader og baggårde i byen San Vanelona. Vil man gøre spiloplevelsen endnu mere personlig er det også muligt at skabe sin egen figur helt fra bunden, inklusive individuelle animationer og karaktertræk, der har stor betydning for, hvordan de forskellige stunts udføres. Som spiller bestemmer man også selv, hvordan man gennemføre spillet. Er man fx til det stilrene og organiserede, kan man holde sig til de mere officielle baner og opbygge sit ry som byens største trickmester. Men har man derimod mere lyst til et liv på samfundets skyggeside, kan man vælge at opbygge sit ry ved at hærge byens gader med de lokale sikkerhedsvagter i baghjuleneHalvdelen af charmen ved skate-sporten er muligheden for at sætte konkurrenterne på plads med de vildeste moves, der får venner og fjender til at tabe underkæben og overgive sig til mesteren. Det bliver der rig mulighed for i Skate, som, udover et bredt udvalg af online-spilmuligheder (hvor man fx kan mødes med sine venner forskellige steder i den digitale by), kan optage de sejeste stunts, som man derefter kan vise frem for andre bræt-ekvilibrister i cyberspace. Og er man god nok, man man måske ligefrem få chancen for at rulle med virtuelle udgaver af en lang række af sportens største stjerner som fx Danny Way, Mark Gonzales, Rob Dyrdek, Mike Carroll, P.J. Ladd, Chris Cole, Jason Dill, Pat Duffy, Jerry Hsu, Paul Rodriguez og Dennis Busenitz. Så lad kreativiteten råde, bryd reglerne og rul dig til online-stjernestatus!
Generelt | |
Genre | Skateboarding |
Platform | Sony PlayStation 3 |
Her kan du se hvad andre brugere af PriceBait.dk mener om dette produkt.
Skriv anmeldelse